5 tips til at gøre din stue mere hyggelig
24. oktober 2019Stuen er tit et samlingssted for hele familien, eller et sted hvor du skal kunne trække dig tilbage og slappe af. Derfor skal din stue også være et hyggeligt sted, hvor det er rart at være. Men hvad kan du gøre for at gøre din stue mere hyggelig?
Skab stemning med mere belysning
Det lyder ikke specielt hyggeligt med mere belysning, men meningen er ikke, at rummet skal blive lysere, eller at dine lamper skal lyse kraftigere. Meningen er at have flere lyskilder i rummet, fordi det virkelig kan gøre noget for stemningen. Ved at have flere forskellige lamper rundt omkring i rummet fremfor kun én loftlampe, vil du få skabt en rigtig rar stemning. Specielt hvis du placerer lamper i nogle af hjørnerne i din stue, vil det give mere hygge. Hvis du skal have installeret flere lyskilder, vil du måske få brug for en elektriker. Hvis du bor i Ikast eller omegn, kan du finde en elektriker her.
Pynt din sofa
Hvis din sofa er helt tom for puder og tæpper, kan den meget hurtig virke nøgen, hvilket ikke er specielt hyggeligt. Hvis du i stedet går ud og shopper fine puder og et behageligt tæppe dertil, vil det pludselig både se flot ud og være rart at sidde i.
Undgå kolde og nøgne gulve
Måske du ikke før har overvejet det, men et tæppe kan gøre meget, hvis du prøver at skabe hygge. Hvis du har et trægulv i din stue, kan du f.eks. finde et fint tæppe, som du kan lægge i sofaområdet. Det er mere rart at træde på og ser rigtig flot ud. Det kan endda være med til at give rummet mere sammenhæng. Hvis du ovenikøbet matcher farverne i tæppet til farven på din vase i vindueskarmen og billedet på væggen, vil du virkelig få skabt en rød tråd.

