Indret med fokus på velvære

Indret med fokus på velvære

14. november 2019 Slået fra Af Bounivers

Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.

Et hjem består af mange ting. Det skal være praktisk, hvor der er mulighed for at sove, lave mad og gå på toilettet. Det skal være personligt, sådan man kan se, hvem der bor i boligen. Det skal være hyggeligt, sådan man har lyst til at opholde sig deri. Men det skal også indrettes med fokus på velvære, sådan du slappe af og lade op til den travle hverdag igen. Men hvordan indretter du egentligt dit hjem med fokus på velvære? Det fortæller vi meget mere om lige her. Herefter er du godt udrustet til at skabe de ideelle rammer for velvære og forkælelse i din egen bolig.

Placer en massagestol på kontoret eller i stuen

De fleste elsker at få en omgang massage. Spændinger i nakke og skuldre er ikke til at undgå – især ikke ved arbejdsfunktioner foran en computer eller hårdt fysisk arbejde. Det kan være drænende at plage partneren om at give endnu en afspændingsmassage, og derfor kan du med fordel placere en massagestol i hjemmet. Massagestole fås i mange flotte design, og derfor behøver den ikke at have et klodset udseende. Placer massagestolen på kontoret og brug den som en pause fra arbejdet. Du kan også placere massagestolen i stuen og nyde velvære af højeste kvalitet, imens du slår hovedet fra med et tv-program, film eller serie.

Køb en masse grønne planter

Sidder du i rum, der er helt strippede for pyntegenstande, kan rummet hurtigt føles koldt og ubehageligt at være i. Pynteting er den perfekte måde at skabe hygge i et rum, hvor det er komfortabelt at opholde sig. En fantastisk pyntegenstand til boligen er grønne planter – og gerne masser af dem. Planter fås i et væld af størrelser, former og farver, og derfor har du mange indretningsmuligheder. Udover planterne skaber velvære rent visuelt, vil de også være med til at skabe et bedre indeklima. Dette er klart med til at skabe bedre velvære for kroppen også.

Gør badeværelset til et kurbad

Det er ingen hemmelighed, at vand beroliger både sind og krop. Et langt, varmt bad kan få ethvert stresset sind til at falde til ro – og derfor er indretningen af badeværelset et vigtigt element. Skab velvære i boligen ved at sætte fokus på vandet ude på badeværelset. Køb et stort rainshower-brusehoved, gør plads til et afslappende badekar, og invester i et toilet med douche-funktion. Indret med stearinlys samt diffusere, og skab en rolig stemning med dæmpet lys. På denne måde vil badeværelset blive det ultimative tilflugtssted efter en lang arbejdsdag, hvor du virkelig kan slappe af og få fornyet energi.

Vælg de helt rigtige farver

Slutteligt bør du huske at have fokus på dit farvevalg i indretningen. Mange har blot hvide vægge, træfarvede gulve og møbler i grå, sort og hvid. Dette er som sådan også fint – men det er ikke det mest inspirerende for øjet at se på. Indret i stedet med farver. For at få det mest harmoniske resultat bør du indrette med fokus på maksimalt fem farver. Herved skaber du ikke kaos med de mange farvevalg, men du holder i stedet en rød tråd i indretningen.