Huskeliste til flytningen

Huskeliste til flytningen

22. september 2019 Slået fra Af Bounivers

Du får nøglerne til din nye bolig snart, men det er ofte svært at huske på alle de ting, som man skal pakke ned og have ordnet inden en overtagelse af en ny bolig. Flytning er for mange er ofte stressende, og det kan derfor være en stor hjælp at lave en tjekliste.

Det praktiske

  1. Når du skal flytte bopæl, er det vigtigt at melde din adresseændring til folkeregisteret, og dette skal du gøre senest 5 dage efter, du har fået din nye bopæl.

  2. Det er vigtigt, at du får fjernet dit navn på din gamle bopæl. Det vil sige: fjern dit navn på postkassen, og hvor dit navn ellers står oplyst. Det er desuden også vigtigt at få sat dit navn på din nye bopæl hurtigst muligt, så du har mulighed for at få post.

  3. Hvis du flytter langt væk fra din gamle bolig, skal du måske overveje at skifte læge.

  4. Ved en flytning skal du tjekke op på dine forsikringer. Det kan være du løber ind i, at du har brug for en forsikring, men opdager, at du ikke havde den, eller du har nogle forsikringer, som er unødvendige.

Pak ned overskueligt

Flyttekasserne skal samles, ting skal i kasserne, fragtes og op et nyt sted. Når du flytter, er det vigtigt at gøre det så overkommeligt for dig selv som muligt. Læg en plan inden, du begynder ”projekt flytning”. Måske har du brug for et flyttefirma, som kan komme og hjælpe dig med at fragte ting til din nye bopæl. Desuden er det en god ide at få nogle familiemedlemmer eller bekendte til at komme og hjælpe til med flytningen. Når du skal pakke ned i flyttekasserne, er det en god ide at skrive uden på dem, hvad der er i flyttekasserne, og hvilket rum de hører til. Undervejs kan du også få ryddet ud i dine ting.