Pas godt på din bolig med regelmæssig vedligeholdelse
15. august 2019Er du den heldige ejer eller lejer af et hus, så ved du, at det kræver vedligeholdelse at holde boligen i fin stand. Det kan være pudsning af husets facade, maling af gavlen, vedligeholdelse af haven, fugning af vinduer eller isolering af hulmur og loft. Det er forskelligt fra bolig til bolig hvilke vedligeholdelseskrav, der stilles. Det vigtigste er, at du løbende tjekker din bolig, så du ved, om alt er, som det skal være. På den måde kan du forhindre eventuelle skader i at brede sig og blive både omfattende og bekostelige. Herunder kommer en række tips til, hvad du kan kigge efter for at passe godt på din bolig.
Udendørs vedligeholdelse af boligen
Når du tjekker din bolig udendørs, bør du kigge efter følgende:
-
Fugerne ved vinduerne. Der må ikke være revner eller råd, og fugen må ikke have løsnet sig fra vinduesrammen. Det kan føre til fugtskader, skimmelsvamp, træk med mere. Søg professionel hjælp, så du får den rigtige fuge, der passer til dine vinduer.
-
Revner i mursten, mur eller sokkel. Det er vigtigt, at revnen ikke bliver større. Det kan føre til utætheder.
-
Isolering. Tjek, at loft og hulmur er isoleret korrekt. Det er vigtigt for varmeregningen og indeklimaet.
-
Tagrender. Tjek løbende, at der er frit gennemløb i tagrenden, så den ikke stopper til og giver vandskader.
Indendørs vedligeholdelse af boligen
-
Rør. Det drejer sig om eksempelvis vand, varme og kloaksystem. En tilstoppet vask kan være rigtig vanskelig at have med at gøre.
-
Elektricitet. Du bør tjekke, at stikkontakter og ledninger ikke sidder løst. Sørg også for, at belysningen fungerer. Elektricitet kan være farligt, så forsøg ikke selv at fikse det, hvis du ikke har forstand på det.
-
Vægge og gulve. Vedligeholdelsen består her i maling af vægge og eventuel afhøvling af trægulve. Et sten-eller flisegulv kræver også kærlig pleje af og til.

