Sådan kan du julehygge med familien trods flytterodet

Sådan kan du julehygge med familien trods flytterodet

17. december 2020 Slået fra Af Bounivers

Er du lige flyttet? Står der stadig flyttekasser rundt omkring, og mangler I lige at falde helt til, før I inviterer familie og venner på besøg? Der findes heldigvis mange aktiviteter og måder, I kan være sammen på, også selvom, I ikke kan være i jeres nye bolig. Det er nemlig ikke stedet, der bringer julestemningen frem. Det er de mennesker, man er sammen med. Og det skal man huske på.

Hvad med julefrokosten?

Julefrokost er blevet en tradition for mange virksomheder, familier og vennegrupper. Det er en oplagt mulighed for at samle de mennesker, man ikke ser så tit. Juletiden bringer os sammen, og det skal vi helst blive ved med trods corona-krisens restriktioner. Julefrokosten skal altså ikke aflyses helt i år, bare fordi I ikke har plads i jeres hus for flytterod. Lej et lokale et sted i stedet for. På https://sonnerupgaard.dk/kursuscenter/ kan I blandt andet finde flere forskellige lokaler, I kan leje, så I kan få en hyggelig julefrokost alligevel.

Saml familien i naturen

Trods vinterkulden er det stadig en mulighed at tage ud i naturen. Hvis I pakker jer godt ind, kan en gåtur ved vandet, i skoven eller et helt tredje sted være rigtig hyggelig. Når man går tur med sine venner og sin familie får man snakket sammen, samtidig med man får noget bevægelse. Det er sundt for både krop og sjæl.

Overrask familien hjemme hos dem

Hvis I gerne vil se jeres familie, kan I også besøge dem, i stedet for at invitere dem hjem til jer. Bag en julekage og tag den med og overrask familien med et besøg til kaffe og kage. Det bliver de helt sikkert glade for. Lav noget julepynt sammen, spil et brætspil, og snak om jeres nye bolig, I glæder jer til at vise frem, når den er færdig.