Spisebordstrends der kan gøre dit valg lettere
23. september 2019Spisebordet er en vigtig del af en bolig. Tit bliver der brugt meget tid omkring det, både til måltiderne, men også til generel hygge. Et spisebord kan også være med til at definere stilen af det rum, det står i – og er altså en vigtig komponent i, hvordan rummet ser ud, også givet at et spisebord ofte fylder temmelig meget. Her er nogle af de trends, der ses ved spiseborde, som du kan lade dig inspirere af.
Genbrug
Genbrug er blevet voldsomt populært. Vi køber genbrugsting som aldrig før, men det er ikke kun tøj og vinylplader. Hvis du er vild med den mere retro stil, når det kommer til indretning, kan du også få noget ud af at tage en tur i genbrugsbutikken. Der er nemlig mange genbrugsbutikker, der f.eks. har spiseborde – her er der mange forskellige stile, og nok også en del penge at spare.
Sildebensborde
Det kan godt være, at sildebensmønsteret er bedst kendt for, at man ser det nede på gulvet – men det er faktisk blevet meget moderne at have et sildebensbord som spisebord. Sildebensborde har også lidt retro-looket, men bærer det på en meget rå og stilfuld måde.
Metalborde
En anden indretningsstil der også er meget populær, er den lidt mere industrielle af slagsen. Det er f.eks. en indretning, man ofte kobler sammen med lejlighedskomplekserne i USA. Denne ser lidt mere ”grov” ud, end andre moderne indretningsstile, og indeholder f.eks. meget metal. Derfor er spiseborde med metal blevet meget udbredte.
Spisebord med glasplade
Disse er ret forskellige fra de førnævnte metalborde. Spiseborde der har en glasplade, er også meget moderne, men på en mere fin og minimalistisk måde. De blender ofte godt ind, og bliver som en naturlig del af rummet. De kan endda være med til at åbne rummet lidt op og gøre det lysere.