Bolig

Kunsten at holde hjemmet pænt som hundeejer

Som hundeejer kan det være svært at holde hjemmet pænt og præsentabelt, til når gæsterne kommer til middag. Dette er med garanti noget, som alle hundeejere kan nikke genkendende til.

Ligeså sød og logrende en hund kan være, ligeså rodende og legesyg kan den også være. Dette er naturligvis noget, man som hundeejer må tage med og få til at fungere i de enkelte hjem.

Hvis du på nuværende tidspunkt søger inspiration til, hvordan du, på trods af din hunds rod, kan gøre middagsselskaber og familiebesøg præsentable og ordentlige, så kommer der herunder et par gode råd til dig.

Indret et hundeområde i din bolig

Når man har hund i hjemmet, kan det tit være en fordel at indrette et særligt hundehjørne i boligen. Dette hjørne skal dermed fungere som et sikkert og trygt sted for din hund at søge til, hvis den har brug for at slappe af og hvile sig.

Derudover kan dette hjørne også fungere som det sted, hvor alt det rodende legetøj kan være. På denne måde afgrænser du området, hvor der må ligge legetøj, og du får derfor mere plads til dine gæster.

Vi foreslår, at du enten investerer i nogle små reoler eller hylder, hvor din hunds legetøj kan være, når det ikke er i brug. Når legetøjet er samlet sammen omkring din hund, ved du præcis hvor alting er, og på denne måde vil det blive lettere at gøre resten af hjemmet rent og pænt, inden gæsterne kommer. Du kan finde yderligere inspiration her.

Acceptér en smule rod hist og her

Med en hund i hjemmet kan indretning synes at være en svær disciplin at mestre. Og måske er det i virkeligheden helt okay? Med en hund i hjemmet vil dine gæster godt være klar over, at indretning ikke er din første prioritet, og derfor kan der altså sagtens ligge en bold eller et kødben hist og her.

Som hundeejer må man kunne forvente, at ens hund ikke altid synes det er lige sjovt, at der hver søndag skal være pænt og rent i huset. Derfor kan det være en fordel at lade accepten af rodet overvinde på de dage, hvor overskuddet ikke er stort.

Lad din hund have det sjovt, mens du rydder op

Hvis du har mulighed for at lukke din hund ud i haven eller på et omkringliggende græsstykke, mens du støvsuger og gør rent, så kan vi herfra kun anbefale dig at gøre det. Dermed undgår du, at din hund står i vejen for din rengøring, mens din hund vil synes det er evigt sjovt at lege udenfor imens.