Sådan bruger du din buskrydder
20. marts 2020Det kan være et stort arbejde at holde haven og store grunde ved lige. Udstyret er heller ikke altid helt tilstrækkeligt, og i nogle tilfælde skal man bruge mere voldsomt værktøj for at klare opgaven bedst og hurtigst. Hvis haven er groet til, og den skal ryddes, er en buskrydder et godt bud på et effektivt værktøj. Når du har anskaffet dig en buskrydder, skal du danne dig et overblik over det sted, som skal ryddes. Start derefter fra én ende og arbejd dig stille og roligt systematisk imod dit mål.
Sikkerhed
Da en buskrydder er et stort og farligt værktøj, skal man altid respektere den. Sørg for at have din sikkerhed i orden inden du begynder på dit arbejde. Det er vigtigt med en hjelm med et visir, så du kan beskytte ansigtet. Høreværn er også vigtige, da maskinen larmer meget, og de derfor beskytter dig mod nedsat hørelse. For at dine hænder ikke kommer til at tage skade, er det en god ide at finde nogle handsker frem, og også nogle stærke sko eller støvler som kan beskytte dine fødder mod maskinen. Hvis du skal bruge buskrydderen over en længere periode, er det bedst at anskaffe dig en tilhørende sele. Selen gør at vægten fra maskinen bliver fordelt ligeligt på begge skuldrer, og den forebygger rygproblemer forårsaget af buskrydderen.
Når buskrydderen tændes
Sørg for at der ikke er nogen personer i nærheden af dig, når du arbejder. Der skal mindst være 10 meters afstand mellem dig og personerne for en optimal sikkerhed. Lige inden du tænder buskrydderen, skal du orientere dig og sørge for, at der ikke er nogle træer eller andre objekter, som vil komme til at stå i vejen. Anbring hernæst buskrydderen ved jorden ved at bruge din ene hånd til at skubbe den ned med. Den frie hånd bruger du til at tænde for den.