Afbudsrejser: Billigste afbræk fra hverdagen
18. april 2019De fleste kender til at have brug for et afbræk fra hverdagen. Mange har dog også kendskab til at være begrænset af deres økonomi. Heldigvis findes der billige løsninger, hvis du ønsker en pause fra dagligdagen og de strabadser, der følger med.
Den bedste løsning er at finde en billig afbudsrejse. Du kan finde et væld af gode tilbud på afbudsrejser hos danske rejsebureauer. Derfor er der også gode forudsætninger for at finde en god rejse, der harmonerer med dine præferencer.
Hvis du ønsker at holde prisen på så lavt et niveau som muligt, så er der en række tips, du skal kende til. Det kan du blive klogere på herunder.
Bestil dine afbudsrejser uden for sæson
Der kan være mange penge at spare ved at bestille en afbudsrejse. Der er dog endnu flere penge at spare, hvis den bestille uden for sæson. Du bør undgå de mest populære rejseuger, da rejsebureauerne naturligvis opjusterer priserne i disse perioder.
Som udgangspunkt er det i forbindelse med skolernes ferier. Har du ikke børn, der skal tages højde for, og har du frit valg ift. ferie, så er det en god idé at undgå disse uger. Besparelsen kan sagtens lyde på flere tusinde kroner ved at gøre dette.
Vent til kort tid inden afrejse
Før i tiden var en afbudsrejse en rejse, der tidligere var bestilt af en anden person. Sådan er det ikke længere. I dag er det også et begreb, der bruges til at markedsføre rejser, hvor der er kort tid til afrejse – og udbyderne er desperate efter at sælge.
I og med at rejsebureauerne er desperate efter at sælge, hvis vi nærmer os afrejse, så er det oplagt at vente med at bestille din ferie. Hvis du ikke har problemer med dette, så kan der være mange penge at spare ved at vente med at bestille til kort tid før afrejse.
Vær ude i god tid
I modsætning til ovenstående punkt, så kan der faktisk også være mange penge at spare ved at være ude i god tid. Typisk stiger priserne i takt med at vi nærmere os afrejsetidspunkt – dog kun indtil det er meget tæt på afrejsetidspunktet.
Derfor kan du også spare penge på din afbudsrejse ved at bestille den i god tid. Her er der ikke nær så meget efterspørgsel på rejserne, hvorfor prisniveauet endnu ikke er begyndt at stikke af. Derfor er det op til dig selv, om du vil vente eller være i god tid.
Bestil en uspecificeret afbudsrejse
Hvis ikke du stiller synderligt høje krav i forhold til indlogering og transport, så er det muligt at bestille en uspecificeret rejse. En sådan rejse er typisk billigere, da du vil blive allokeret den type indlogering og transport, der er tilbage, efter andre har valgt.
Det er dog vigtigt at det gøres klart, at du ikke kan få nogen garanti for et lækkert hotel. På den anden side kan du dog også være heldig at du får plads på et lækkert resort med 4 stjerner og store værelser – der er dog ingen garantier.

