Herregårdssten: En klassiker indenfor belægning

Herregårdssten: En klassiker indenfor belægning

19. april 2019 0 Af nicolai

Skal du have ny terrasse, indkørsel, eller en gangsti rundt om huset? I så fald skal du finde en form for belægning. De fleste vælger en form for belægningssten, da det giver det bedste resultat og den nemmeste arbejdsopgave i forbindelse med etablering.

En klassiker inden for belægning er herregårdssten. De har været i brug i mange år, og kan bruges i mange sammenhænge. Herregårdssten er derfor også meget populære, hvorfor de produceres i hele serier, der tilmed kan bruges til et komplet udemiljø.

Vælg herregårdssten til dit udemiljø

En serie af herregårdssten kan eksempelvis bestå af belægningssten, kantsten og en stor samling tilbehørssten. Det gør det muligt at indrette din have i ensartet stil, da du kan gøre brug af den samme type sten i hele haven – til alt lige fra terrasse til kantsten.

Det giver et bedre samlet billede af din have, da det vil virke mere gennemført. Derfor er det også en god idé at vælge herregårdssten af denne årsag. Det er dog ikke den eneste grund, du har, til at vælge denne type belægningssten til fx din nye terrasse.

Derfor skal du vælge herregårdssten

Der er mange årsager til at du bør vælge herregårdssten til dit udemiljø. Én ting er, at det er en belægningssten, der kan anvendes til mange formål. Noget helt andet er, at det er en type sten, der fås i et væld af forskellige varianter – og derfor er noget for enhver.

1. Kan bruges til mange formål

På baggrund af de mange herregårdsserier, er det muligt at indrette hele din have i en ensartet stil. Det er ensbetydende med at denne sten kan bruges til både terrasser, pladser, stier, trapper, kanter, bede og støttemure, der alle er i samme stil.

Det er naturligvis på baggrund af dette, at der er mange, der vælger herregårdssten til deres have. I dag er det faktisk ét af de mest populære valg, når danske boligejere skal etablere ny terrasse, stier eller indkørsel – og det bliver kun et mere anvendt valg.

2. Kan fås i mange varianter

En anden årsag til at vælge herregårdssten er at de kan fås i mange varianter. De kan eksempelvis fås i forskellige størrelser, former og farver. Den mest almindelige variant er den lysegrå med slåede kanter. Den møder du rigtig mange steder i Danmark.

Ønsker du en mere farverig terrasse, så er der også mulighed for dette. I så fald kan du nemlig købe herregårdssten i brun. Skal det være farveneutralt, men ikke for lyst, så er sort typisk den bedste løsning. Der er i hvert fald noget for enhver smag.

3. Kan lægges i mange mønstre

Herregårdssten giver dig også mulighed for at være kreativ, når det kommer til lægning af stenene. De kan nemlig lægges i rigtig mange mønstre. Du kan f.eks. lave både cirkler og halvcirkler med herregårdssten, men også et bredt spektrum af andre mønstre.

I denne sammenhæng kan du eventuelt involvere en havearkitekt eller brolægger, hvis du ønsker professionelt input til dit valg af læggemønster. Det er selvfølgelig vigtigt, at det er lagt på en sådan vis at etableringen er professionelt udført.