Skal jeg vælge græsfrø eller rullegræs?
19. april 2019Om du vælger at så med græsfrø eller anlægge din græsplæne med rullegræs, kommer primært an på pris og tålmodighed. Der er dog fordele og ulemper ved begge dele. Derfor er det vigtigt, du overvejer samtlige aspekter af begge muligheder.
Herunder kan du blive klogere på fordele og ulemper ved de to valgmuligheder, og med afsæt i disse vurdere, hvad den bedste løsning er for dig.
Tålmodighed er den største faktor
Hvis du vælger at så med græsfrø, så vælger du også den langsomste metode. Her skal du nemlig selv så græsset. Derfor er du også nødt til at væbne dig med tålmodighed. Er du ikke tålmodig eller har du ikke tid til at vente, så er rullegræs en bedre løsning.
Det er dog også den billigste løsning, hvis du ønsker at anlægge en ny græsplæne. Det er hovedsageligt dét, der får folk til at vælge græsfrø til fordel for rullegræs. Den endelige besparelse afhænger dog af flere faktorer, men dog hovedsageligt græsplænens areal.
Hvis du gerne vil så din egen græsplæne, så skal det ske fra april til okotober. Det er vigtigt at frøene vandes rigeligt efter såning. Du kan ellers risikere at de tørrer ud. Derfor er det også kun for dig, der ved, det er noget, du faktisk kan håndtere.
Rullegræs er den hurtigste metode
Hvis du gerne vil gøre brug af den hurtigste metode, så skal du vælge rullegræs. Det går nemlig langt hurtigere end græsfrø. Derfor er det en ideel løsning for dig, der ikke har tid eller tålmodighed til at vente på at de såede græsfrø begynder at spire.
Dertil er rullegræs også med til at sikre, at din plæne hurtigt får fat, bliver ensartet og udvikler en modstandsdygtighed overfor dansk vind og vejr. Det er blandt andet derfor, det i dag bruges i forbindelse med nybyggeri til både privat og erhverv.
Endvidere er rullegræs dog også en dyrere løsning end græsfrø. Der er nemlig andre, der har brugt tid på at dyrke, passe og pleje græsset, inden du køber det. Prisen vil dog blive lavere pr. m2 i takt med at du køber til en græsplæne med et større areal.
Kan man selv anlægge rullegræs?
Du kan sagtens selv anlægge rullegræs. Det er dog ikke helt så nemt som det lyder. Derfor er det vigtigt, du læser godt op på emnet først. Hvis det er noget, du ønsker at give dig i kast med, så se guiden her, da den giver dig et godt overblik over processen.
Hvis du ikke er sikker i din sag, så er det bedre at overlade arbejdet til en fagmand. Det kunne eksempelvis være en uddannet gartner. På denne måde er du sikret, at du får det bedst mulige resultat – og at din græsplæne får de bedst tænkelige fremtidsmuligheder.
Det er dog ikke umuligt at klare det selv. Du kan derfor roligt kan kaste sig ud i det, men, som det også er angivet herover, så er det vigtigt at du forbereder dig ordentligt. Find en guide, du kan følge til punkt og prikke, når du anlægger dit rullegræs.

