Mindre piletræer pynter i alle haver
21. april 2019Mindre piletræer tager sig godt ud i enhver slags have. De kan dertil også bruges på terrasser og altaner. Der er nemlig tale om en type træ, der har dekorative grene, der både kan gro opad eller nedad. I begge tilfælde er de selvfølgelig rigtig pæne.
Grenene får først og fremmest bløde, sølvhvide rakler. Senere begynder de at udvikle grønne blade, mens de om vinteren får gullige, lysebrune farver. Det er ensbetydende med at det er et træ, der er smukt hele året rundt – og i enhver sammenhæng.
Havepilen egner sig godt til haven
Havepilen er en mindre udgave af de store piletræer. Det er derfor ikke den type, du ofte ser pryde parker, flodbredde og veje, men en mindre variant, der egner sig godt til haven. De kan ikke blot plantes i haven, men også stå i krukker på f.eks. en altan.
De små pilebuske er podet på en høj stamme. Det betyder du kan plante andre blomster nedenunder, hvilket giver et smukt udseende. Det er et træ, der særligt gør sig godt sammen med både primula, stedmoderblomster og påskeliljer.
Findes mange typer pil
Der findes op til flere typer pil. Nogle af disse er dog mere kendte end andre. Den mest velkendte er dog sejlepil (hedder også Salix caprea ‘Kilmarnock’). De er særligt kendt for at have høje stamme, der kan blive flere meter, hvor de mange grene med dekorative rakler hænger fra.
De er med til at give din have et mere luftigt og frodigt udtryk. Du kan dog også finde andre typer pil, der dyrkes i dværgvarianter. Det inkluderer bl.a. buskpil, Arbuscula, dværgpil, Helvetica og Subopposita (uden dansk navn) samt sorterne ’Yalta’, ’Iona’ og ’Voorthuizen’.
Pilen er i høj grad afholdt for grenene med rakler, men du kan dog også finde arter, der sælges som følge af deres bladfarve. Det er blandt andet noget, dr gør sig gældende for både ’Flamingo’ og ’Hakuro Nishiki’, som begge får smukke, lyserøde blade.
Pil kan dertil bruges som både buske og træer. Troldpil, Salix matsudana ‘Tortousa’, bliver i høj grad dyrket for sine proptrækkerlignende grene, der ikke blot er elegante, men også meget dekorative. Derfor findes der også en type pil, der tiltaler de fleste.
Forskel på han- og hunplanter
Pil er tvebo. Det betyder at der findes både han- og hunplanter for sig. Der findes dog også enkønnede blomster, som kaldes for enten rakler eller gæslinger. Hanplanter er gule og skinner, og derfor er de også en mere farverige end hunplanter, der er mere gulgrønne.
Hanblomster er ikke blot flotte, men er også gode til at tiltrække bier og sommerfugle. Der er små blomster på træet, som er fulde af nektar, og det er insekterne vilde med. På disse blomster er der små, bløde hår, der giver pilen sit karakteristiske udseende.
Hvis du har i sinde at købe nye træer til haven, så er pil et oplagt valg. Hvis det er noget, du har overvejet, så bør du først læse mere om piletræ. Der er nemlig flere aspekter i forhold til pasning, du skal være klar over.

